Søvn er en vigtig del af barnets trivsel, udvikling & hverdag.
Hos os følger vi børnenes naturlige rytme & behov, og vi vækker aldrig børn fra deres middagslur. Når et barn sover, er det fordi det har brug for det – både fysisk & mentalt. Luren er et rum til at bearbejde dagens indtryk, vokse, fordøje & lade op. En afbrudt lur kan påvirke resten af dagen – med kortere lunte, mere uro & mindre overskud til leg & læring.
Når børn bliver omkring 9 måneder, sover de typisk to gange om dagen – en kortere formiddagslur & en længere middagslur.
Formiddagsluren foregår oftest mellem kl. 7.15 & 8.00, afhængigt af hvornår barnet møder. Her sover de typisk en kortere lur, så de stadig kan nå at være med i fællesskabet med de andre børn.
Efter frokost, typisk omkring kl. 11.30-12.00, putter vi til middagslur – altid i barnets eget tempo & uden stress.
De fleste børn sover i deres egen barnevogn, men vi har også telt & hængekøjer til rådighed, når vi er på tur
Som forældre er det helt naturligt at putning fylder – måske er barnet vant til at blive vugget i søvn eller sover bedst i dine arme.
Men når barnet starter her, sker der så mange nye ting, at behovet for vugning ofte forsvinder helt af sig selv. De fleste børn falder hurtigt i søvn, fordi deres hoveder er fyldt med nye indtryk. Og skulle der være brug for et ekstra kram, lidt nus på kinden eller en hånd at holde i, så er vi der selvfølgelig