Hos os spirer både børn & planter!
Vi er nemlig en del af Friluftsrådets grønne ordning for dagtilbud - Grønne Spirer - hvor natur, udeliv & bæredygtighed er i centrum.
Gennem hele året arbejder vi med temaer, der bringer børnene tættere på naturen. Vi planter, passer & høster i vores have, følger dyrelivet i nærområdet & undersøger vejret med nysgerrighed.
Vi samler skrald, sorterer affald & snakker om, hvordan vi passer godt på vores jord. Alt sammen i børnehøjde & med leg, undren & oplevelser i fokus
Det grønne arbejde styrker børnenes forståelse for naturens kredsløb, giver dem ansvarsfølelse & lærer dem at handle med omtanke.
Vi kalder det hverdagsbæredygtighed & det spirer helt naturligt hos os